Uden nogen stiller spørgsmål, har vi i det skjulte fået en regering der mest af alt består af gammelkommunister
der fører diktaturet videre.
Henrik Sass Larsen havde en ide om at fjerne tilkud til borgerlige aviser, nu er Enhedslisten ude i samme ærinde.
"Kilde: JP
Enhedslisten: Berlingske skal miste million-tilskud
Offentliggjort 01.02.12 kl. 15:49 - opdateret 02.02.12kl.10:21
Regeringens støtteparti vil hive 66 mio. kr. væk fra Berlingske i ny medieaftale. " citat slutMan er ikke i tvivl om at de røde vil sætte sig på medierne, mere end de allerede gør, vi får rendyrket sencur
og indskrænkning af den offentlige debat.
Enhedslisten har forbindelser både til politisk voldelige grupper på gadeplan, og små ægte kommunistiske partier, de lever et dobbeltliv og arbejder i det skjulte på at vælte det etablerede samfund.
fra uriasposten:
Thornings studieven om årene på KU: Vi kæmpede “for at få mest mulig marxisme ind i undervisningen”
Jeg har tidligere skrevet om Helle Thorning-Schmidts kommunistiske fortid, men kilderne er sparsomme, og det er meget lidt der har været fremme om tiden fra 1988 til 1991, da Danmarks nuværende statsminister læste Statskundskab på Københavns Universitet. Søren Schultz Jørgensen, der dengang tilhørte kredsen omkring Helle Thorning-Schmidt er interviewet til Universitetsavisen, og her er flere interessante detaljer.
“Det nye fokus på kommunikation er nok så meget sivet ind i studentermiljøet via studiet i statskundskab, et fag, der mere end nogensinde er rugekasse for politikere, forklarer kommunikationsdirektør Søren Schultz Jørgensen, som selv er scient.pol. og engagerede sig i studenterpolitik sammen med den nuværende statsminister for 20 års tid siden. …
»Vi havde egentlig langt hen ad vejen foragt for det parlamentariske styre,« siger han. »Og det er sådan set forskellen til i dag, hvor de studerende er helt inde i det parlamentariske maskinrum…« Thorning lærte ikke håndværket på studiet…
»I dag er den politiske kultur på Statskundskab og de andre samfundsfaglige studier langt mere synkroniseret med den virkelige verdens politik – det er jo godt. Der er en form for realitetsfornemmelse i de studerendes måde at gøre tingene på, hvor vi tidligere havde diskussioner i nogle lukkede osteklokker.«
»Den teoretiske og verdensfjerne måde, vi diskuterede politik på i gamle dage, bød jo nok på nogle store erkendelser, om hvordan vi kunne – hvad ved jeg – organisere samfundet, sådan at vi alle sammen fik borgerløn, men det var dæleme langt væk fra de politiske realiteter.« …
»Og du må godt hilse og sige, at den studenterpolitik, som Helle Thorning-Schmidt og blandt andre jeg lavede i 1988 og to-tre år frem, var ideologisk og fuld af vidtløftigheder og flip. Og Helle – som var ræverød, i bogstaveligste forstand, med langt hennafarvet hår og medlemskab i stærkt venstreorienterede grupper – besad dengang den reelle politiske magtpost på Statskundskab som ’studienævnssekretær’. I virkeligheden kæmpede vi for at få mest mulig marxisme ind i undervisningen…«
»Hvis du kiggede på repræsentationen af anarkosyndikalister på Statskundskab og i samfundet udenfor, så ville du se en ret stor divergens. 98 procent af landets anarkosyndikalister gik på Statskundskab.«”
kilde: DKP.dk
Anker Schjerning skrev den 30/11-2011
Kommunistiske Partier i Danmark -> Charlotte
Charlotte spørger i et indlæg, hvor mange medlemmer der er i DKP, KPID, KP og hvad der ellers er af kommunistiske partier i Danmark. Mit bud er, at antallet af kontingentbetalere i de fire kommunistiske småpartier DKP, KPiD, KP og APK til sammen ikke overstiger 800 kammerater.
Af hensyn til læsere, som ikke kender disse partigruppers historiske baggrund, kan det oplyses, at Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) blev grundlagt i 1993 af en gruppe tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Formålet med denne partidannelse var at fastholde en række af de politiske og organisatoriske traditioner, som det daværende fornyer-flertal i DKP havde ændret eller smidt over bord.
Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) blev etableret i 1997 af et mindretal i det daværende Danmarks Kommunistiske Parti Marxister-Leninister (DKPML). Formålet med denne partidannelse var at holde fast i nogle traditioner og synspunkter, som DKPML’s flertal ændrede eller opgav til fordel for en tilnærmelse til nogle af de standpunkter, som DKP traditionelt havde indtaget.
Kommunistisk Parti (KP) blev oprettet i november 2006 som en sammenslutning af DKPML og en gruppe på ca. 70 tidligere medlemmer af KPiD. Forud var gået et ca. toårigt forløb med grundige undersøgelser, livlige debatter og forhandlinger på ledelsesplan om en sammenslutning af DKPML og KPiD. I DKPML var der næsten 100 % tilslutning til dette samlingsprojekt, men i KPiD sagde et flertal af partiets medlemmer nej tak. Det førte til, at ovennævnte mindretalsgruppe forlod KPiD og grundlagde det nye Kommunistisk Parti (KP) sammen med det tidligere DKPML.
Det må nævnes, at dagbladet Arbejderen frem til 2006 blev udgivet af DKPML, og at denne udmærkede avis nu udgives af KP – heldigvis med bred opbakning fra mange medlemmer af DKP, Enhedslisten og andre socialistiske eller kommunistiske kammerater.
Det er ikke kun disse 4 små partiers medlemmer, der vil svare ja, hvis man spørger dem, om de stadig opfatter sig selv som kommunister. I Enhedslistens nuværende folketingsgruppe har både Frank Aaen og Finn Sørensen over for mig besvaret dette spørgsmål med et klart ja, og flere andre medlemmer af Enhedslisten vil gøre det samme, hvis man spørger dem. Nogle af dem mødes med jævne mellemrum til politiske drøftelser med undertegnede, Henning Jakobsen og andre medlemmer af DKP i det lille netværk af Kommunister i Enhedslisten (KiØ).
I tillæg til denne mangfoldighed af kommunistiske kræfter kommer revolutionært indstillede socialistiske smågrupper som fx Internationale Socialister (IS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP), der både har deres egne selvstændige aktiviteter og samtidig spiller en rolle som aktive medlemmer af Enhedslisten i lighed med en række af DKP’s medlemmer.
I modsætning til DKP tillader love og vedtægter i KPiD, KP og APK ikke, at disse partiers medlemmer også er medlemmer af Enhedslisten. Det giver DKP nogle muligheder for tilgang af aktive folk fra Enhedslisten, som de øvrige kommunistiske partigrupper ikke har. Jeg er formand for DKP’s lokale organisation i Region Sjælland, og her har DKP haft medlemsfremgang i de senere år bl.a. takket være tilgang af nogle aktive, kommunistisk indstillede kammerater, der også arbejder i Enhedslisten.
På KPiD’s initiativ har landsledelserne i KPiD og DKP besluttet at starte en fælles diskussion i forårshalvåret 2012 blandt de to partiers medlemmer om de problemer og nye muligheder, som en genforening af de to partier vil rumme.
I begge partier holdes der kongres i juni måned og her vil der blive taget stilling til, om det er lykkedes for medlemmerne i DKP og KPiD at finde frem til et holdbart grundlag for en sammenslutning. Det er mit indtryk, at der i begge partier er en positiv vilje til at arbejde for, at denne proces ender med et godt og holdbart resultat.
Mange historiske erfaringer har vist, at DKP blev et stort og stærkt parti i perioder, hvor partiet engagerede sig i vigtige politiske spørgsmål, som mange mennesker – unge som gamle – havde lyst til at bruge deres kræfter og fritid på.
Det er min opfattelse, at udviklingen af et stærkt dansk bidrag til den europæiske og globale kamp for demokratiske og socialistiske alternativer til den ødelæggende privatkapitalistiske konkurrencekrig kan blive en stor fælles sag for alle de kræfter, der i dag arbejder spredt i hver sin lille gruppe.
Den sag kan vi blive mange om, og det bliver med garanti både sjovt, inspirerende og krævende at være med i, hvis det lykkes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar