lørdag den 25. februar 2012

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus

Borgmester vil i tolerancens navn demonstrere imod højreekstremisters modbydelige menneskesyn
For et par år siden var der kurre på tråden mellem rockerne i Århus og byens indvandrerbander. En torsdag aften gik op imod 100 HA-rockere i samlet flok på Strøget, hvad fik Nicolai Vammen, byens daværende borgmester til at tage bladet fra munden: “Jeg vil gerne sige til rockerne, at de ikke er velkomne i Århus.” Dagen efter gik flere indvandrerbander på lignende vis gennem byen med slagord som ‘Det er vores by’, men her var der ingen politisk afstandtagen. Trods terrorsager, er der heller ingen politikere der har taget afstand fra ekstreme islamistiske miljøer, ligesom politikerne var tavse da Grønlændere blev chikaneret ud af Gellerup.
“Den 21. marts hylder Århus tolerancen… som et modsvar på nogle af de ekstremistiske holdninger, som mørkemænd, der vil bruge Århus som platform for deres synspunkter. Det vil vi ikke være med til. Derfor vil vi give et kontant modsvar, som er en stor hyldest til tolerancen og mangfoldigheden.” (Jacob Bundsgaard)
Jacob Bundsgaard har potentiale til at blive lige så håbløs som Vammen. Der skal demonstreres for tolerance og mangfoldighed imod højreekstremisters holdninger og modbydelige menneskesyn. Det fortælles ikke hvad der konkret er højreekstremistisk og ekstremt, men det er nemt at forstå hvorfor han udtrykker sig i floskler. Der er ikke folkelig basis for en pro-islamisk manifestation, og skulle man demonstrere for tolerance mod antimuslimer, så ville det virke bizart. Islam er selv i sin mest moderate form, noget nær tolerancens antitese.
Det eneste der ligger fast på nuværende tidspunkt, er således, at man skal hylde tolerancen og mangfoldigheden ved at tage afstand fra andre. Demokrati er samtale, sagde Hal Koch, hvis datter sad i Folketinget for Socialdemokratiet længe før Bundsgaard meldte sig ind i DSU.
Jeg tror den gode borgmester skal være glad for at byens islamistiske miljøer foretrækker arabiske medier. Al den snak om ‘tolerance og mangfoldighed’, kunne nemt give ham et ry som byens antimuslimske førstemand.
(Diverse English Defence League)
“Aarhus vil ikke identificeres med ekstremistisk grupper – uanset deres ideologiske afsæt. Ekstremisme repræsenterer alt det, vi som en tolerant by ønsker at tage afstand fra. Derfor vil Aarhus ikke se passivt til, når vores by misbruges som en platform for den form for synspunkter.” (fællesudtalelse, Århus byråd)
“Som det har fremgået af medierne, har den højreekstremistiske gruppe Danish Defence League planlagt en demonstration i Aarhus den 31. marts med deltagelse af underorganisationer fra hele Europa. Sådanne ekstremisters modbydelige menneskesyn må ikke stå uimodsagt – her eller andre steder.” (Jacob Bundsgaard, borgmester; Aarhus.dk)
“Århus byråd tager nu utraditionelle metoder i brug for at markere sin modstand mod at højreekstreme vil demonstrere i Århus… Mørkemændene der tales om er blandt andet den højreekstremistiske English Defence League… Demonstrationen i Århus forventes at tiltrække højreekstremister fra hele Europa.” (TV2 Østjylland, 23. februar 2012: Borgmester-appel på YouTube)
Byrådets demonstration afholdes på FN’s antiracismedag, ti dage før Defence League’rne kommer til Århus. Noget der ikke falder i god jord på den radikale venstrefløj, der således ikke kan konfrontere sine politiske fjender i ly af ikke-konfrontationssøgende demonstranter. Herunder lidt fra debatten på Anarcho Forum, der fint supplerer borgmesterens fine floskler.
“er der nogen der ved hvordan det går med moddemoen, vi mobilisere på livet løs, men folk vil gerne vide til hvad?” (‘._.’, 31. januar 2012)
“vi skal ikke mobilisere stort.. lad os nu bare give dem nogen tæsk for en gangs skyld.” (‘Mums’, 2. februar 2012)
“Jeg vil argumentere for at måden vi vælger at bekæmpe DDL på, ikke skal begrænses, grundet en folkelig modstand. … Jeg kan kun konkludere… at midlerne ikke udelukker hinanden, de fungere sammen, de fungere som forskellige stykker værktøj, der kan tages i brug efter behov.” (‘Destroy2009yearsofculture’, 3. februar 2012)
“… pressen kalder DDL for nynazister, jeg har intet behov for at lave ideologiske analyser af specifikke højreorienterede grupper. Samtidig gør det budskabet lettere at forstå. Det ville være fjollet at skrive: “Den militante neokulturchauvanistiske gruppe” – så er det kun overakademiserede folk på venstrefløjen der forstår hvad vi demonstrerer imod. Hvilket bare er fjollet. “Nynazistisk” Det kan alle forstå, og alle ved at nazismen er træls. Hvorfor man skal være imod. (Chris Bay, 8. februar 2012)
“Hvornår angriber man uprovokeret? Følelsen af provokation, er vel en subjektiv oplevelse, nogle vil mene at det at DDL, måske for en succes ud af at forsamle sig, er en provokation, fordi det kan give fødsel til en helt ny nationalistisk bevægelse…” (‘Destroy2009yearsofculture’, 10. februar 2012)
Lidt “sjovt” at nogen bliver ved med at kalde dem fascister. Er det fordi det er lettere at få almindelige mennesker med til demonstrationen på den måde, end hvis man sagde at det var anti-islamister eller anti-muslimer. Det mister lidt sin troværdighed på den måde.” (‘Jackisback’, 24. februar 2012)
Oploadet Kl. 08:16 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar