Regeringen jagter de forkerte. Flexjob er et godt alternativ til dem som af en eller anden grund
ikke magter et fuldtidsjob.
Regeringen får ikke alle kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i job, når der i gennemsnit er 12 arbejdsløse om hvert job.
Vil Mette Frederiksen fortælle mig hvad hun vil gøre ved de titusinder indvandrere, der har lukket sig inde i
muslimske parallelsamfund, uden anden tilknytning til Danmark end den månedlige check fra staten ?
Jeg kan godt se det er uholdbart at parkere helt unge på førtidspension, men i stedet for at jagte danske
handicappede rundt i manegen, må regeringen skaffe nogle flere arbejdspladser til landet, og skaffe os af med de fremmede der kun er her for at nasse.
*****
Fyens.dk
"Arbejdsløse har det særlig svært i Assens og Nordfyns Kommuner, viser nye tal.
Statistik: I gennemsnit er der 12 arbejdsløse om hvert job, der slås op på det landsdækkende Jobnet.dk. Det afslører de seneste tal - fra december 2011 - fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk, skriver Fagbladet 3F.
Ikke overraskende ser det værst ud på nogle af landets øer, hvor antallet af arbejdsløse for hvert job er langt over landsgennemsnittet. På Læsø er der 92 ledige pr. job, mens der er 62 ledige på Fanø for hvert job på Jobnet.dk. Tredjepladsen går til Ishøj med 59 ledige pr. job.
Fjerdepladsen indtager Assens Kommune med 56 ledige pr. job. Ifølge 3F var der i december 2011 kun 25 job fra Assens slået op på Jobnet.dk - og hele 1410 arbejdsløse.
- Rigtig mange er modløse. De har fået et voldsomt chok, siger Jette Ørum, der er leder af a-kassen i 3F Vestfyn, til Fagbladet 3F.
Ærø holder gennemsnittet
Godt så det heller ikke ud i Nordfyns Kommune, hvor der var 1044 arbejdsløse og kun 22 job slået op på Jobnet.dk. Det giver et gennemsnit på 47 ledige pr. job.Blandt de fynske kommuner klarer Middelfart, Odense og Ærø sig bedst - alle kommuner ligger på landsgennemsnittet på 12 ledige pr. opslået job.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar