Christiansfeld er indstillet til UNESCO's liste over verdensarv.
Det forhindrer desværre ikke at byens traditionsrige bageri af honningkager må lukke.
Honningkagebageriet i Christiansfeld, som ikke bare er kendt for sin unikke historiske bykerne, men også for sine traditionsrige honningkager. (Foto: Realdania) |
Dermed nåede chokolatier Kim Rasmussen kun at bage honningkager i et år, før nøglen atter blev drejet om i bygningerne, som tilbage i 2007 blev lukket af fødevaremyndighederne.
Dengang skyldtes lukningen, at bygningerne i Lindegade var for faldefærdige. En gennemgribende restauration med støtte fra blandt andre Realdania skabte dog basis for, at Kim Rasmussen kunne flytte ind i starten af 2011.
- Vi har nok undervurderet, at det har stået tomt så længe, og så har vi haft en bank, der ikke har haft den tålmodighed, det kræver. Jeg kan stadigvæk se et stort potentiale, men sådan så man det ikke i banken, siger Kim Rasmussen, som også driver Xocolatl i Haderslev, til Jydske-Vestkysten.
*****
Regeringen snakker om vækst og kickstart af økonomien, hvad vil den gøre for at genskabe denne unikke forretning ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar