De fleste lande skammer sig over at censurere deres borgere og kvælningen af internet. Det gælder ikke for Pakistan, der har sat et omfattende censurapparat i international udbud. 
 
Budgettet for at kvæle ytringsfriheden endnu mere i landet er 10 millioner dollars.
 
Mange lande censurerer internet på forskellig vis. Notorisk berygtet er Kina med sin store digital mur, der forhindrer verdens største gruppe internetbrugere i at læse frit online.
 
Censur at internet dets sociale medier har været forsøgt under hele det arabiske forår, der i udpræget grad er bygget koordinering via gratis services som Twitter og Facebook. 
 
Pakistan
 
Problemer er der masser af i Pakistan, både med intern terror, radikale islamister og opposition for ikke at sige borgerkrigslignende tilstande i provinserne, der grænser op til Afghanistan. Så nu skal der filtreres og blokeres endnu mere for kommunikation.
 
Censur er en hverdagsirritation for mange pakistanere, der må finde sig i en stats- og politimagt, der mener at vide bedre, hvad folk har godt af at læse. Pakistan anses for et af de værste censurregimer i verden.
 
Pakistanske myndigheder censurerer for ting, de mener er skadelige for befolkningens moral, er blasfemiske imod islam eller til fare for magthavernes interesser. National sikkerhed er som oftest undskyldningen.
 
Der er ikke kun tale om internetsider med billeder af nøgne mennesker og sex, men services som Facebook og Youtube. Hidtil har myndighederne fulgt den traditionelle model, også brugt flittigt i Danmark, om at bede serviceudbydere om at blokere for udvalgte sites.
 
Vil have tungt kram
 
Pakistan vil have et ordentligt system ligesom det i Kina, hvor myndighederne virkelig kan overvåge alt, hvad der foregår. For at finde de rette leverandører er der udtaget avisannoncer og skrevet websider med specifikationer, beretter the New York Times.
 
Systemet skal kunne opdatere databasen over censurerede sider dagligt og skal kunne håndtere 50 millioner hjemmesider i real time. Pakistan agter at abonnere på en international database, der leverer censur til lande, der ønsker at udretrykke ytringsfrihed.
 
Perspektiverne ved censur-udbuddet har vakt stor opstandelse i Pakistan blandt de befolkningsgrupper, der er tilhænger af ytringsfrihed. Andre typer forsøg på at tage kontrol med internet (ACTA-kontroverset) medfører for tiden opstandelse over hele den vestlige verden.
 
Modstand
 
Den sofistikerede teknologi bag Kinas og for eksempel Tunesiens censursystem er leveret af firmaer i både USA og Tyskland, der påberåber sig uvidenhed om måden systemerne bruges på. Teknologien kan nemlig også bruges af virksomheder, der vil begrænse privat brug af internet i arbejdstiden.
 
Pakistanske aktivister forsøger nu at få firmaer til at love ikke at byde på opgaven. The OpenNet Initiative, et projekt under bl.a. Harvard og Ottawa Universities, har dokumenteret systematisk brug af denne form for teknologi i 9 arabiske og afrikanske lande. 
 
De fleste vestlige lande som Danmark benytter filtrering med argumentet, at det kan beskytte befolkningen imod sites, der indeholder børneporno. De hemmelige censurlister administres af Rigspolitiet og internetservice udbydere filtrerer frivilligt indhold. Et andet argument er beskyttelse af ophavsret.
 
Oplysning: Dan Larsen har skrevet et kapitel om censur i de nordiske lande i ”Access Controlled”, MIT Press 2010, redigeret af the OpenNet Initiative.