mandag den 26. marts 2012

Historien om Shadi Chofani

‘Ung mand’ slippe for fængsel i racisme-sag, skrev TV2 Online: “Desuden udtalte han sig om Adolf Hitler.”
Den 17. januar i år kunne TV2 Online fortælle, at en 21-årig århusiansk ‘Højreekstremist‘ skulle i retten for et blog-indlæg skrevet tilbage i 2009 om afrikaneres gennemsnits-IQ. I mandags kunne TV2 Online i en anden racisme-sag fortælle, at en 24-årig ‘ung mand’ slipper for fængselsstraf…
“Grove og forhånende udtalelser om jøder har i Vestre Landsret udløst en straf på 20 dagbøder á 500 kroner… i landsretten har dommerne mandag eftermiddag fastslået, at udtalelserne offentliggjort i JP-Århus 6. juli 2009 ikke har karakter af propaganda. … Manden blev blandt andet citeret for at have sagt, at jøderne slet ikke burde have eksisteret på denne jord. Desuden udtalte han sig om Adolf Hitler.
(TV2 Online, 12. marts 2012: Ung mand slipper for fængsel i racismesag)
Et par citater fra den unge mand, der ikke er ekstremist ifølge TV2.
“Shadi Chofani betragter sig selv som palæstinenser og ikke som dansker, selvom han er født og opvokset i Danmark. Nu sidder han i fængsel – dømt for brandstiftelse…
»Der er ikke noget, der hedder israelere. Man hentede jøder fra Afrika, Rusland og alle mulige andre steder. Jøderne burde slet ikke have eksisteret på denne jord. Jeg ønsker, at Hitler havde levet og havde gjort det færdigt, så kunne man have dræbt ham bagefter,« siger Shadi Imad El Chofani. …
»Jeg har fuld respekt for, at folk støtter dem dernede,« siger han og nævner grupper som PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), Blekingegadebanden (som begik kriminalitet inkl. bankrøveri og støttede PFLP, red.) og Fighters+Lovers (som blev dømt for at støtte PFLP og colombianske FARC, red.).
»Blot fordi nogle mener, at de er terrorister, mener jeg ikke, at det er ulovligt, det de gør.«” (Jyllands-Posten, 6. juli 2009: »Jeg er palæstinenser«
I dag kan man på JP.dk læse en Ritzau-historie med overskriften: Religiøse albanere går mod bøsseparade
Oploadet Kl. 19:23 af Kim Møller — Direkte link





http://jp.dk/aarhus/article1747007.ece?page=1
Artiklen fra Jyllands Posten i fuld længde :


»Jeg er palæstinenser«

Offentliggjort 06.07.09  kl. 10:58 
Shadi Chofani betragter sig selv som palæstinenser og ikke som dansker, selvom han er født og opvokset i Danmark. Nu sidder han i fængsel - dømt for brandstiftelse af børnehaven Viben i Gellerup. JP Århus mødte ham i Randers arrest.
Branden i Viben

Shadi Chofanis dom

”Shadi Imad El Chofani var efter sin egen forklaring til stede på pladsen både før og efter branden, og har afgivet en utroværdig forklaring om sin færden i de afgørende minutter, hvilken forklaring ikke stemmer overens med teleoplysningerne i sagen (Shadi Chofani forklarede i retten, at han gik væk fra stedet for at tale i telefon. Ingen telefonsamtaler var registreret på hans mobilnr. i minutterne omkring ildspåsættelsen, red.). Efter forklaringerne fra de tiltalte (en 17-årig dreng) og Chadi Rafik Darwich om El Chofanis rolle, er det herefter bevist, at Chofani var med til at planlægge branden og havde til opgave at holde vagt. Han er derfor ligeså strafferetligt ansvarlig som de personer, der brød ind og påsatte ilden, og således skyldig

i brandstiftelse ?.”

Kilde: Retten i Århus

Straf og ankesag

Fængsel i fem år for brandstiftelsen og en række mindre forhold inklusiv en reststraf på 628 dage fra en tidligere dom.
Shadi Chofani nægter sig skyldig og har anket sagen.
Anklagemyndigheden (Statsadvokaten for Nord- og Østjylland) har anket til skærpelse
Sagen er ikke berammet endnu. Den kommer for Vestre Landsret.
Indtil retssagen ved Vestre Landsret er afsluttet, er Shadi Chofani varetægtsfængslet og sidder i Arresthuset i Randers.
Shadi Chofanis liv som kriminel

Marts 2003: Dom for bla. overtrædelse af straffeloves §228, stk. 1 med en ungdomssanktion i to år.
Oktober 2004: Røveri mod Lokalbrugsen, Jernaldervej, Århus V.
Marts 2005: Røveri mod Lokalbrugsen, Spobjergvej, Brabrand.
Juli 2005: Blev idømt to års fængsel ved byretten i Århus for knivrøverier sammen med en 14-årig dreng og en 17-årig ven.
Juli 2005 - ?: Afsoning i Statsfængslet i Ringe.
September 2005: Dom for overtrædelse af straffelovens §245, stk. 1 og 288 stk. 1, nr. 1.
Juli 2006: Overfalder og røver en 23-årig mand, som han kender, i Tilst.
November 2006: Blev idømt to års fængsel for sammen med en bekendt fra Ringe Statsfængsel at have overfaldet og røvet den 23-årige mand.
November 2006 -: Afsoner straffen i Ringe Statsfængsel.
August 2008: Prøveløsladt mod en prøvetid indtil august 2010, med en reststraf på 628 dage.
September 2008: Afleverer sammen med Mahmoud Chahrour breve til to politibetjente i Gellerup med teksten ”Fuch Århus Politi og Fuck Jens Espensen (leder af nærpolitiet, red.) mvh den nye bande palestine fighters” og ”4-0 til Palle Sørensen (firedobbelt politimorder, red.) vores store helt og forbillede” inkl. flere fotos af Palle Sørensen og de dræbte politifolk. Shadi Chofani benægter kendskab til indholdet.

September/oktober 2008: Indbrud, tyveri, kørsel på stjålne køretøjer mv. i Århus V, Tilst og Gellerup.

Den 12. oktober 2008: Opholdte sig på pladsen foran børnehaven Viben i Gellerup før og efter branden ca. kl. 23.40.

Den 13. oktober 2008: Interview til TV 2 om branden. Han siger, at det var nogle unge mellem 13 og 15 år, som gjorde det.
Den 14. oktober 2008- : Frihedsberøvet; anholdt, fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for deltagelse i branden, varetægtsfængslet, Randers Arrest.
Den 27. maj 2009: Idømt fem års fængsel ved byretten i Århus for brandstiftelse, andre forhold og inklusive en reststraf på 628 dage. Shadi Chofani anker.
»Der er ikke noget, der hedder israelere. Man hentede jøder fra Afrika, Rusland og alle mulige andre steder. Jøderne burde slet ikke have eksisteret på denne jord. Jeg ønsker, at Hitler havde levet og havde gjort det færdigt, så kunne man have dræbt ham bagefter,« siger Shadi Imad El Chofani.
»Når palæstinensere dræber israelere, kalder man det terror. Nogle kæmper for deres land og deres rettigheder, når de dør i kamp. Dernede dør de for deres land.«

Han sammenligner dem med frihedskæmpere og de danske modstandsfolk under Anden Verdenskrig.

»Jeg har fuld respekt for, at folk støtter dem dernede,« siger han og nævner grupper som PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), Blekingegadebanden (som begik kriminalitet inkl. bankrøveri og støttede PFLP, red.) og Fighters+Lovers (som blev dømt for at støtte PFLP og colombianske FARC, red.).

»Blot fordi nogle mener, at de er terrorister, mener jeg ikke, at det er ulovligt, det de gør.«



Hvad mener du om, at palæstinensiske selvmordsbombere dræber børn og andre uskyldige mennesker?


»De (palæstinenserne) har ikke noget at tabe. Jeg har ikke nogen medlidenhed med jøderne, hvis palæstinenserne gør noget. Jøderne tramper på palæstinenserne. Så når man til et punkt, hvor det eneste, som man kan gøre, er at tage nogle andre metoder i brug.«

Hvad mener du om, at nogle spænder et bælte med bomber om maven for at springe sig selv og andre i luften?

»Jøderne har atomvåben. Palæstinenserne har det indvendige atomvåben. Det er den eneste måde, de kan udtrykke sig på.«

Han mener, at jøderne hele tiden gør opmærksom på sig selv.

»Hvis en person siger: ”Jeg skal have dit hus”, tager alt hvad man har og samtidig dræber det meste af ens familie. Så bliver man ydmyget og gjort til grin. Lige pludselig lever man som en hjemløs.«

Shadi Chofani synes, at palæstinenserne er lukket inde uden muligheder.

»I Palæstina betyder tårerne ikke noget længere. Folk kan ikke græde mere. De har ikke andet at give sig til end at blive mere radikale. Alt andet ser sort ud. Det eneste lys, man ser, er at gå ad den vej, springe sig selv i luften, begå en selvmordsaktion,« siger han.

Shadi Chofani har aldrig været i Gaza, men vil gerne besøge sine familiemedlemmer:

»Jeg har en masse familie i Gaza og Jerusalem; bedsteforældre, kusiner og fætre. Jeg vil gerne opleve livet for at se, hvordan det er og opleve den følelse dernede. Det man hører i medierne, er kun en del af billedet. Det er trods alt mit folk.«

Han har forsøgt at køre dertil i bil sammen med nogle andre fra Danmark. Men de nåede kun til grænsen mellem Libanon og Israel, hvor israelerne ikke ville lade dem krydse.

»Vi prøvede at komme ind fra Libanon, men vi blev beordret til at vende om og forsvinde.«

Da JP Århus møder Shadi Chofani, bærer han en halskæde med et patronhylster som vedhæng og en T-shirt med Yasser Arafat og andre palæstinensiske motiver.

Han har sit efternavn tatoveret med gotisk skrift på den ene hånd og sit fødselsår på den anden. På armen har han tatoveret Palæstina på arabisk og et kort over det område, han mener er Palæstina: Gaza, Vestbredden og Israel.

Han vil gerne have flere tatoveringer med palæstinensiske tegn og motiver.

»Jeg vil gerne tydeligt vise, at jeg er palæstinenser. Det er min måde at udtrykke, at jeg godt kan lide mit land. Man bliver accepteret meget hurtigere, når man viser, at man godt kan lide landet, og at man ikke har glemt det.«

Indtil for nogle år siden, vidste han ikke så meget om landet og Palæstina-konflikten. Nu låner han dokumentarfilm og bøger:

»Jeg er begyndt at blive mere accepteret af mit folk dernede.«

Hvis han vandt en million kroner, ville han kun beholde en lille del af pengene.

»Resten ville jeg give til landet, eller selv tage derned og prøve at gøre noget. Jeg vil gøre mere for landet end for mig selv.«

Under retssagen vedrørende branden i Viben kom det frem, at han havde etableret en gruppe, som kalder sig Palæstina Fighters.

»Det er ikke en bande. Det er et sammenhold, en gruppe.«

Hvad er I sammen om?

»Først og fremmest at samle penge til Palæstina. Alle medlemmer smider penge i en kasse. F.eks. smed jeg 2.500 kr. i den kasse hver måned, da jeg fik 7.500 kr. i SU. Pengene kommer på mange forskellige måder. Det er ikke hvem som helst, som kan give penge.«

Han forklarer, at mange i hans omgangskreds kommer til penge ved at sælge eller stjæle noget.

»Hvis de er en del af Palæstina Fighters, må de smide noget i kassen, men jeg vil helst ikke vide, hvor de har pengene fra. Der er ikke noget fast beløb per person, så det er ikke noget med, at de bliver tvunget ud i noget. Hvis én lige har været ude og lave et knæk og siger: ”Jeg har 500 kr.”, siger jeg ”okay”.«

Pengene bliver samlet sammen, overført via en konto til en palæstinensisk organisation. Shadi Chofani vil ikke oplyse hvilken. Hans begrundelse er, at alle har en mening om organisationerne dernede.

»Målet er, at folk (palæstinenserne) får deres ret og nogle penge til at overleve, at de får det godt, og at jeg føler, at jeg kan hjælpe. Det, som jeg tænker på, er, at det går til mennesker dernede.«

For hans skyld kan de (organisationerne) bruge pengene, som de vil.

»Hvad organisationen mener, den kan gøre for at hjælpe dem (palæstinenserne), kan de gøre for de penge; så folk kan købe mad eller at kæmpe for deres frihed.«

Hvad er målet med Palæstina Fighters?


»En af tingene er at skabe en gruppe, hvor folk hjælper og støtter hinanden. Det skal nærmest være et broderskab. Hvis én i gruppen har et problem med en anden gruppering, og man har retten på sin side; hvis problemerne kommer til én, uden at han selv har været skyld i det, skal man være villig til at hjælpe ham.«

Shadi Chofani forklarer, at det tager længere tid at etablere Palæstina Fighters (PF) end planlagt.

»At jeg sidder herinde gør, at processen bliver længere. Jeg har det sådan, at jeg skal være med til alt, der bliver besluttet. Vi skal have et klubhus og ting med logo, så alle ved, at vi er fra PF.«

Hvor mange medlemmer har Palæstina Fighters?

»Vi er ved at etablere noget i Odense og København. Vi er mellem 30 og 40. Der er flere, som siger, at de er PF, fordi folk så respekterer dem mere. Nogle af de små i Gellerup siger det. Så må vi tage en snak med dem og gøre dem opmærksom på, at det er ikke noget, man bare siger.«

Det handler om at undgå at få Palæstina Fighters til at fremstå som noget andet end det, som gruppen står for.

»Ellers kan det ske, at en person, som ikke er medlem, stiller sig frem og siger, at vi er med i noget, så det fremstår som om, at vi er en del af bandekrigen,« siger Shadi Chofani.

Om baggrunden for Palæstina Fighters forklarer han:

»Jeg har startet det op. Jeg har haft ideen i mange år. Under min seneste afsoning blev jeg tilbudt af andre bander og organisationer, at jeg kunne blive en del af deres bande. Jeg takkede nej.«

Respekt er vigtig for Shadi Chofani.

»Folk skal respektere mig. Jeg vil have, at folk ser mig, som den jeg er. Jeg ser ikke op til nogen. Jeg er den, som jeg er. Det må folk respektere,« siger Shadi Chofani.

Han har ikke nogen respekt for politiet. Et dårligt forhold til politiet er afgørende for at blive medlem.

»Man skal ikke se politiet som noget godt. Man skal se dem, som nogle der prøver på at ødelægge vores liv, som nogle svin. Jeg har ikke den mindste respekt for politiet,« siger Shadi Chofani.

Efter retssagen om branden i børnehaven Viben vil han aldrig få respekt for politiet igen.

»Det er aftalt spil. Politiet har påvirket folk i sagen til at snakke, som de har snakket. Jeg har den fornemmelse, at der også har været trusler i det; ”hvis du ikke siger, at Shadi Chofani og Mahmoud Chahrour var med, så skal du ind og sidde i mange år”.«

Han mener, at politiet har været bange for at blive til grin i sagen.

»Man har dømt folk ud fra små og dårlige argumenter. Jeg er blevet dømt på den baggrund, jeg har. Jeg mener, at det er en stor fejl i denne sag. Det er et udtryk for diskrimination.«

Var du med til at sætte ild til børnehaven Viben?


»Nej. Jeg har ikke på nogen måde vidst, at der var nogen planer om at sætte ild til en børnehave den dag. Jeg tager afstand fra at sætte ild til en børnehave. Alt det kriminalitet, jeg har lavet, har været for at få penge eller værdigenstande ud af det. Det har ikke været kriminalitet for sjov. Det er første gang i mit liv som kriminel, at jeg anker en sag til landsretten, fordi jeg er 100 pct. sikker på, at jeg er uskyldig. Jeg har altid taget straffen og afsonet den som en mand. Det vil jeg ikke gøre denne gang.«

To dage før branden havde han besluttet, at han aldrig ville køre på en stjålet scooter igen.

»Jeg ville købe en ærlig motorcykel, fordi jeg havde penge, og tage et kørekort. Jeg havde kigget på en Kawasaki Ninja. Jeg kan godt lide at køre motorcykel.«

De væbnede røverier skulle også stoppe.

»Jeg ville holde mig til de små ting som hæleri og brugstyveri, som ikke giver mere end nogle måneder.«

Politiets reaktion mod ham efter branden i Viben kom bag på ham. At sætte ild til en børnehave er for usselt, mener Chofani.

»Jeg kan godt finde på nogle andre ting, som jeg kunne gøre mig skyldig i. At de sigter mig for noget, som jeg tager afstand fra, kan jeg ikke gå med til. Hvis man er sur på politiet, får man ikke noget ud af at sætte ild til en børnehave. Det går ud over de helt forkerte: Små børn og de ansatte. Det er slet ikke noget, jeg har tænkt på. Hvis jeg nåede så lavt i mit liv, at jeg ville brænde noget af, skulle det være en politistation. Jeg er ikke den type, der leger med benzin, men hvis jeg var, så skulle det gå ud over dem, jeg har hadet til,« siger Shadi Chofani og understreger, at han ikke opfordrer til afbrænding af politistationer.

Hvem satte ild til børnehaven?

»Det kan være mange mennesker. 20-25, måske 30, hængte ud ved bænken (på pladsen foran børnehaven Viben i Gellerup, red.) den dag. Jeg fatter ikke, at man (politiet, red.) ikke har taget mange andre. Man vælger en uge efter anholdelsen, at det var de rigtige, man havde fat i. Politiet ville ikke tabe ansigt.«

Shadi Chofani bemærker, at retten har lagt vægt på to af de andre dømtes forklaringer. De slap med henholdsvis et og to og et halvt års fængsel.

»Samtidig prøver man at få nogle andre med. Jeg gik fra stedet og kom tilbage.«

Den forklaring troede retten ikke på.

Retten har dømt Shadi Chofani for at være med til at planlægge branden og at have holdt vagt uden for børnehaven.

»Jeg kan ikke se, at der skulle stå tre mennesker uden for med politiscannere. Det letteste ville være, at jeg var med derinde. De, der har taget imod deres straffe, er de skyldige. Os, der har anket, er de uskyldige.«

Anklagemyndigheden har anket til skærpelse. To af de andre i brandsagen har også anket. En af dem er Mahmoud Chahrour.

»Jeg håber, at sandheden kommer frem i landsretten, og at man ikke bygger på meninger og tanker, som anklageren og politiet har gjort,« siger Shadi Chofani.

Han vil føre sagen så langt, som det er nødvendigt og muligt.
Fortsættes...
Han var fælles talsmand i Ringe Statsfængsel. Han forklarer, at hans celle er mindre end det besøgsrum, vi sidder i. Det er ca. 8 kvm.

»Jeg har en masse af mine tegninger i min celle. De mener, at det er en ny terrororganisation, og at jeg er en stærk ledende figur. Selve PF har ikke noget med konflikten mellem AK81 (Hells Angels støttegruppe, red.) og indvandrere at gøre.«

En af Shadi Chofanis tegninger forestiller et kort over Israel, Gaza og Vestbredden uden grænser og med det palæstinensiske flags farver, en knyttet næve viklet ind i pigtråd, teksten Palæstina Fighters skrevet med gotiske bogstaver og to hjerter med bogstaverne P og F. Tegningen er fint udført med farveblyanter og blå kuglepen på linjeret A4-papir. Ud over det politiske budskab viser den også, at Shadi Chofani har et uudnyttet talent for at tegne.

I stedet brugte han en del af sin energi på at overvåge politiet. Under retssagen kom det frem, at Shadi Chofani overvågede politiet med en politiscanner, når det kom til Gellerup .

»Med politiscanneren kan jeg høre, hvis de kommer til f.eks. Gudrunsvej. Den måde, som de (politiet) opfører sig på, skaber problemer. Det er faktisk dem, der lægger op til det. Hvis der kommer to betjente gående f.eks. ved Gulhuset. Jeg lægger meget mærke til, hvad de gør. Jeg får nogle til at filme. Jeg gemmer optagelserne,« siger Shadi Chofani, der vil forsøge at rejse en sag mod især nærpolitiet i Gellerup.

»Jeg har en mening om alle de unge betjente i Gellerup: I stedet for at få dem (de unge i Gellerup) til at falde til ro, gejler de (politiet) dem op i stedet. De har det med at være rimeligt hårde ved nogle af de unge derude, f.eks. tømmer de en peberspray. Derfor begyndte jeg at køre det show her, inden jeg røg ind: I er uønskede. Folk vil ikke have noget med jer at gøre. Dem, der træder på os, træder vi på. De mener, at vi er nogle svin, så det mener vi også om dem.«

Shadi Chofani fortæller, at han ikke kunne gå forbi to betjente i Gellerup uden at blive stoppet og undersøgt.

»Det er en provokation fra politiet: Det er os (politiet), der bestemmer, vi holder øje med dig. Jeg var sigtet for 20 røverier og blev dømt for to. Nogle af betjentene skal altid nævne det. Siden den gang har jeg fået trusler: Vi skal nok finde noget på dig, vi skal nok få dig ind igen. Politiets nærpolitistation i Gellerup fulgte én. De har hørt en masse om Gellerup. De begynder at være hårde mod folk. De har bare hørt et rygte om, at sådan er folk, men man skal ikke skære folk over en kam. Politiet gør hele tiden opmærksom på, at det er vores skyld.«



Shadi Chofani mener, at det er et forkert billede, som folk har fået af Gellerup.

»Den gang, da der var nogle ældre, lokale betjente, kunne jeg godt drikke en kop kaffe med dem. Dem, der er der nu, kan man bare ikke med på samme måde. Hvis jeg prøver at snakke med respekt, hæver de stemmen: ”Det er os, der bestemmer.” Når man føler, at man taler med respekt (og de så reagerer på den måde), kan man ikke undgå at blive irriteret. Man begynder så at lukke sig ind i den verden: De skal ikke møde os, vi vil ikke snakke med dem.«

Politiet har ikke noget at gøre i området, fordi det ikke gør noget godt, mener han.

»De går meget op i de helt små ting, og så er de ligeglade med andre (større) sager, f.eks. narko. Det skaber kun splid, at de er der.«

Shadi Chofani har gået på teknisk skole. Han vil gerne være bygningsmaler.

»Jeg har planer om eget firma, at finde en god kvinde at blive forlovet med og at begynde at falde lidt ned. Jo, jeg begår lidt kriminalitet, men ikke hård kriminalitet. Jeg har været tvangsfjernet, siden jeg var 14.«

Hvad ville du gøre, hvis du fik din frihed?

»Først ville jeg tage i solarium. Man bliver bleg af at sidde i fængsel. Så ville jeg tage hjem til familien, snakke med dem, få noget af mors gode mad, kontakte min skole i Vejlby-Risskov, hvor de har sagt, at jeg kan fortsætte. Jeg har papirerne klar til skolen og er i gang med nogle opgaver, hvis det skulle ske, at jeg kommer ud. Jeg ville ikke stå helt forvirret.«

Shadi Chofanis forældre flyttede fra Gellerup til Tilst for nogle år siden, men han er vokset op i Gellerup.

»Det er der, jeg er vokset op og hører til. Det bliver nok svært at bo der igen. Jeg tror ikke, at boligforeningen vil have mig. Men jeg vil stadig opholde mig i Gellerup,« siger Shadi Chofani.

citat slut.

*****




Her er beviset på, at danske statsborgere med palæstinensisk baggrund sender store pengebeløb
ud af landet, f.eks. SU midler tiltænkt "fattige studerende"





Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, skal betale en bøde på 5000 kroner for racistiske udtalelser. Det har landsretten bestemt.
Landsretten underkender dermed byrettens tidligere frifindelse af Lars Hedegaard med den begrundelse, at han må have været klar over, hvad han gik ind til, da han gav det omdiskuterede interview. Og at hans udtalelser ville nå ud til den brede offentlighed.
Hedder man Shadi Chofani bliver man ikke dømt for at sige :
Jøderne burde slet ikke have eksisteret på denne jord. Jeg ønsker, at Hitler havde levet og havde gjort det færdigt, så kunne man have dræbt ham bagefter,« siger Shadi Imad El Chofani. …







Ingen kommentarer:

Send en kommentar