Socialistisk Folkepartis top er samlet på Ole Sohns lille fiskekutter, K-3 Leninskij Komsomol. Villy sidder alene på dækket og styrer båden, mens de andre er nedenunder. Villy kigger op mod himlen. »Oh, kære Lenin. Jeg har mistet min X Factor. Bare for to år siden var jeg lækrere end alle dem fra programmet ‘For lækker til love’. Endda mere lækker end Gustav. Alle var vilde med mig. Især gymnasieeleverne i 1.g. Jeg vil have min X Factor tilbage,« hulker Villy hjerteskærende. Pludselig rammer fiskekutteren en klippe, som borer et hul i båden. I det samme kommer Ole Sohn træt op på dækket.
»Jeg tror , vi har ramt noget,« siger Villy bekymret.
»Ja, bunden. Meningsmålingerne er katastrofale …«
Villy afbryder Ole.
»Helt ærligt. Hvad betyder dårlige meningsmålinger?«
»Det betyder, at folk hader os,« svarer Ole slukøret.
»Det var et retorisk spørgsmål, Einstein. Vi har ikke brug for meningsmålinger.
Det, vi i har brug for, er …«
»… et mirakel. Vandet fosser ind i båden,« færdiggør Ole hans sætning.
»Jeg var ved at sige, at vi har brug for at fortælle en ny historie,« råber Villy. Båden synker hurtigere og hurtigere.
»Vi skal smide alt, hvad vi ikke har brug for, i vandet for ikke at synke helt,« siger Ole smider en flyttekasse over bord.
»Hvad var det?« spørger Villy.
»Noget gammelt bras. Det var partiets gamle grundværdier og den sidste rest af integritet.«
I det samme kommer Özlem Çekiç op på dækket.
»Jeg har en god nyhed,« råber hun.
»A GOOD NUT HEAD,« råber Villy glad.
»Vi synker ikke længere? Fortæl mig dét, kære Åselslem Tiktuk, min dejlige etnikker,« bønfalder Ole hende forventningsfuldt.
»Jeg har langt om længe fundet en fattig dansker.«
Både Villy og Ole spærrer øjnene op og ser en anelse ængsteligt og usikkert på hinanden – og derefter tilbage på Özlem.
»Han er ældgammel, men er stadigvæk nødt til at arbejde, – sikkert fordi han er fattig. Se, han ser helt nedslidt ud,« siger hun og viser et billede frem.
»Har du talt med nogen om det?« spørger Villy og hiver efter vejret.
»Jeg har aftalt et pressemøde.«
»Aflys det hele. NU!« råber Ole vredt.
»Hvorfor?«
»Denne gamle ‘fattige’ mand er Mærsk McKinney Møller!« skriger Villy og vil angribe Özlem – men bliver holdt tilbage.
»Hvem?« spørger Özlem totalt forvirret. Villy forsøger at fortrænge sin frustration ved at bide sig fast i rælingen. Båden ryster voldsomt og synker endnu mere. Nu er der kommet vand på dækket. 
Så kommer Socialistisk Folkepartis gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, op på dækket og råber: »Jeg har en god idé!«
»Vi har brug for gode nyheder,« siger Ole og prøver på at trøste den grædende Villy, der stadig bider i rælingen.
»Jeg har netop meddelt pressen mit nye forslag. Mit forslag går ud på, at vi ændrer navnet på Kirkeministeriet til noget mindre … hvordan skal jeg sige det … mindre dansk og mindre kristent. Min første ide var ‘Ministeriet for Blød Sharia’. Eller hvad synes I?«
Ole er lamslået. Pludselig lyder der et plask.
Villy er hoppet i vandet og svømmer væk fra båden. 
»Hver mand redder sig selv!« råber Villy, og mens fiskekutteren kæntrer, svømmer alle i hver sin retning.

*****
kilde : MetroXpress