søndag den 8. januar 2012

Ole Sohn og privatøkonomi

kilde: børsen

Ole Sohn er regeringens rigeste minister
Foto : Scanpix

Ole Sohn er regeringens rigeste minister

Af Ritzau

 


04-01-2012 10:43 I statsminister Helle Thorning-Schmidts SRSF regering skiller SF's Ole Sohn sig ud som den rigeste minister.

Han og hustruen Inger ejede sidste år en værdi på 1.477.986 kr. i deres forlag Sohn ApS, hvor hver ægtefælle ejer 50 pct.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af oplysninger, som Sohn og hans ministerkolleger har sendt til Statsministeriet.

Erhvervs- og vækstminister Sohn gik 30. september af som direktør i sit forlag. Tre dage senere blev han minister. Samtidig stoppede han som forfatter og foredragsholder, så han nu årligt tjener knap 1,2 mio. kr. som minister.

I VK-regeringen havde økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) størst formue via sin hustru Eliane Wexøe-Mikkelsen. Hun ejede familiefirmaet Wexøe A/S med 18 mio. kr. i egenkapital.

Andre millionærer var transportminister Flemming Hansen (K), finansminister Thor Pedersen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). De fik kritik fra Mette Frederiksen (S), da medier efter 2007-valget anslog, at de var gode for mindst 10 mio. kr.

"Det er en helt ny situation i dansk politik, at en så massiv kerne i regeringen er så velhavende. De repræsenterer en meget lille del af befolkningen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det spiller ind på deres prioriteringer," sagde den daværende socialordfører.

Som beskæftigelsesminister ejer hun ifølge Statsministeriet et selvstændig firma, som udlejer fast ejendom (et rækkehus, red.). Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har en formue på 295.629 kr. i aktier og investeringer.

Hverken Helle Thorning-Schmidt, SF's udenrigsminister Villy Søvndal eller De Radikales økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har investeringer over 50.000 kroner. Heri indgår boliger ikke.

*****

kilde: BT

De rigeste får lov til at beholde børnechecken, også hvis der kommer en rød regering, lover SF
Højtlønnede direktører i Danske Bank, A.P. Møller Mærsk og andre store virksomheder skal fortsat modtage en børnecheck fra staten hver tredje måned.
Det mener SF-toppen, der ellers tidligere har talt varmt for, at de rigeste danskere nok kunne få økonomien til at hænge sammen uden at skulle modtage en børnecheck fra de offentlige kasser, skriver Berlingske Tidende.
- Det er ikke et spørgsmål, om at være bange for at være for hård ved de rige. Det er et spørgsmål om, at vi får sikkerhed for, at vi har et retfærdigt skattesystem.
Det siger SF's gruppeformand, Ole Sohn, der ikke vil skrive under på, at SF-toppen igen har taget et skridt til højre.
I al ubemærkethed har SF lavet en kovending i spørgsmålet om børnechecken.
Sidste år lød der helt andre toner fra SF's socialordfører, Özlem Cekic.
/ritzau

*****

Hvad vil venstrefløjen egentlig ?

Den ene dag angriber den de satans kapitalister, næste dag siger de: " De rigeste får lov til at beholde børnechecken, også hvis der kommer en rød regering"

Den gamle betonkommunist Ole Sohn er regeringens rigeste minister, hvor er hans solidaritet med lønmodtageren på gulvet, der klarer sig for overenskomstens mindsteløn ?

De røde er de værste hyklere på jorden, de råber op om ulighed i samfundet men er selv de bedste til at
skabe denne ulighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar